Jeg er uddannet Pædagog, Gestaltterapeut, Totum kropsterapeut og Healer.
Igennem de sidste 25 år har jeg arbejdet i et utal af sammenhænge med børn, unge og voksne med forskellige psykiske lidelser, som stres, angst, depression, psykiatriske diagnoser og mennesker med særlig ondt i livet – både i socialpsykiatrien, i skoleregi , som konsulent og i min praksis. Jeg har derfor en bred og dyb erfaring med at arbejde der, hvor livet er allermest skrøbeligt og reaktionerne voldsomme i udtryk af både udadreagerende vrede og indadvendt selvskade.
Fra 2015 til 2019 har jeg også haft den fornøjelse af at fungere som underviser og pædagogisk leder på psykoterapeutuddannelsen på Nordisk Gestalt institut. www.nytngi.dk.
Jeg er særligt optaget af, hvordan mennesker bærer sig ad med at bevæge sig væk fra det frie og autentiske SELV – og ind i smerte og følelsesmæssig spændetrøje – og selvfølgelig ikke mindst af at være ledsager på den rejse, der fører tilbage, så det enkelte menneske, uanset alder, kan folde sig ud, lige som det er og med energi, glæde og livsmod til følge.
Derfor tager jeg klienter helt fra nyfødte, der døjer med fødselsskævheder, kolik og gråd de ikke kan fortælle, hvad bunder i – og til døende, der har brug for at være med de følelser, der er forbundet med, når det går op for os, at vi skal dø og det ikke kan ændres – og til at lindre og fjerne de fysiske smerter sygdom og skavanker forårsager.
Her i klinikken kan du bl.a. få hjælp til følgende :
Angst, stress, depression, krise, ondt i livet , tankemylder, uro, overgreb, traumer, PTSD, tvangstanker, sorg, psykiske lidelser, smerter, migræne, allergi, nakkespændinger, skulderproblemer, åndedrætsbesvær, søvnløshed, underlivsspændinger, lændesmerter, fordøjelsesproblemer, vand i kroppen, iskas, hælspore, låste led, kolik, rådgivning eller diagnoseforståelse.